Dyk ned i historien om middelalder-kongens geniale idé

Hvorfor begyndte vi i Danmark at betale med mønter, når vi købte madvarer, tøj, redskaber og ydelser? Før mønter blev betalingsmiddel, havde vi nemlig i hundredvis af år blot klippet en passende stump af sølvsmykker, sølvbarer eller sølvmønter som betaling. Det ændrede sig i middelalderen, hvor kongen fik en god – og indbringende – idé!

Brugen af kongens mønt spredte sig i middelalderens begyndelse til alle lag af samfundet. Her er det en bonde, der pløjer i marken og betaler afgift i form af sølvmønter til sin herre. Billedet er fra begyndelsen af 1300-tallet. Foto: Tysk lovsamling fra 1300-tallet

Hør et foredrag om mønt, magt og meget mere, når museumsinspektør og tilrettelægger af særudstillingen Mønt og Magt på Museum Østjylland i Grenaa, Thomas Guntzelnick Poulsen, fortæller og viser rundt i udstillingen.
Køb din billet på museets hjemmeside.  

Foredrag: Mønt og Magt. Hvornår begyndte vi at bruge penge? torsdag den 4. april 2024 kl. 19 - 21.
Sted: Museum Østjylland, Søndergade 1, 8500 Grenaa.
Billet 50 kr.

Langt tilbage i tiden har danskerne kendt til mønter, men udover brug af dem ved de meget veludviklede markeder som i Ribe og Hedeby, blev mønter alle andre steder kun brugt efter deres sølvværdi, altså hvor meget de vejede og derfor var værd.

I slutningen af 1000-tallet ændrede det sig markant, fortæller aftenens foredragsholder Thomas Guntzelnick Poulsen. ”Mønter fik nu en værdi, som var bestemt af kongen, og som ikke nødvendigvis var den samme som deres sølvværdi. Samtidig måtte befolkningen kun bruge kongens mønt til handel i landet. Det var noget helt nyt. Og noget som ikke alle syntes lige godt om i starten!”

Snød på sølvvægten

Kongen havde med indførelsen af de nye, kongelige mønter fået en rigtig god idé. Når kun kongens mønt var gyldig, blev befolkningen nødt til at veksle, og det var naturligvis ikke gratis! I en tid hvor skatter, som vi kender dem i dag, endnu ikke fandtes, var indtjening fra møntveksling en af kongemagtens vigtigste indtægtskilder.

”Med tiden blev kongerne rigtig glade for at tjene penge på mønten. Nogle konger ”snød også lidt på sølvvægten” og kom ikke helt så meget sølv i de nye mønter som i de gamle!” smiler Thomas Guntzelnick Poulsen, der lover at fortælle hele den historie til foredraget og omvisningen den 4. april.

Raffineret angreb

I aftenforedraget og omvisningen i udstillingen Mønt og Magt fortæller museumsinspektøren også den dramatiske historie om falskmøntnerne på øen Hjelm. Da der var oprør i Danmark i slutningen af 1200-tallet, slog ”de fredløse” sig ned på Hjelm, hvor de begyndte en stor produktion af falske mønter i deres værksted. Det skete ikke for selv at tjene penge, men derimod for at ødelægge kongens mulighed for at tjene penge.

”De fredløse angreb også flere kystbyer, men falskmøntneriet var et virkelig raffineret angreb på kongens magtbase. Det minder om det, som Vesten i dag laver mod Rusland, hvor man også forsøger at ødelægge Ruslands indtjeningsmuligheder,” forklarer museumsinspektøren.

For mere information kontakt: Museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen på tlf. 4010 8128 eller på tgp@museumoj.dk